Mød Transparency Greenland den 28. november

Transparency Greenland er en organisation, der arbejder for forebyggelse af korruption i Grønland i samarbejde med den internationale organisation Transparency International. Korruption defineres som misbrug af betroet magt for egen vindings skyld.Foreningen vil bekæmpe korruption ved at arbejde for vidtgående offentlighed i forvaltningen, åbenhed i det private erhvervsliv og generel gennemsigtighed i samfundet samt i øvrigt ved at udbrede oplysning om korruption og dens skadevirkninger.

Mød næstformand Merete Smith-Sivertsen, bestyrelsesmedlem Anita Hoffer og CSR- og anti-korruptionsrådgiver Anne Mette Christiansen og hør om, hvilke initiativer der er taget indtil nu og med hvilke resultater.

Program for møde på Hotel Sisimiut 28. november kl. 19 – 20.30

  • Velkommen
  • Hvad er korruption – og hvordan bekæmper man det?
  • Hvorfor en Transparency organisation i Grønland?
  • Hvad er Transparency Greenland, og hvad skal organisationen lave?
  • Hvordan kan du blive involveret?

Mødet er dansksproget. Der serveres kaffe og te. Alle er velkomne.