Morgenmøde 6. september med lancering af guide

FÅ STYR PÅ MENNESKERETTIGHEDER

–          OG FORSTÅ HVORDAN DE PÅVIRKER DIN FORRETNING

 

Transparency International Grønland, Grønlands Erhverv og CSR Greenland inviterer til morgenmad og lancering af vores nye guide i 

Oles Varehus tirsdag d. 6. september kl. 8.30 – 9.30

 

Transparency International Grønland og Grønlands Erhverv udgiver en ny og enkel guide til hvordan du som virksomhedsleder i Grønland kan arbejde med menneskerettigheder.

 

Guiden hjælper dig med at:

–          Forstå hvorfor man som virksomhedsleder i Grønland skal interessere sig for menneskerettigheder i forhold til ens forretning

–          Skabe overblik over rettighederne og hvad de betyder i en forretningssammenhæng

–          Dykke ned i de rettigheder, som grønlandske virksomheder oftest er i berøring med

–          Få konkrete redskaber til at forstå og håndtere virksomhedens påvirkning af menneskerettigheder

 

Vi serverer en kop kaffe og et rundstykke sammen med et spændende oplæg om hvordan du kan arbejde med menneskerettigheder i din forretning – så kan du starte dagen med ny og relevant viden. Du får selvfølgelig en kopi af guiden med hjem på dansk eller grønlandsk.

 

Guiden er udarbejdet med støtte fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder af menneskerettighedsekspert Thomas Trier Hansen og CSR- og kommunikationskonsulent Rikke Kolbech, der begge deltager i lanceringen. Arrangementet foregår på dansk uden tolkning, men guiden er tilgængelig også på grønlandsk.

 

Vi glæder os til at se dig!

 

Transparency International Grønland, Grønlands Erhverv og CSR Greenland